SISI AT SEA

Off-season solosejler i skandinavien

Menu
  • SISI at sea
  • Foredrag
  • Bog
  • Begivenheder
  • Blog
  • Kontakt
  • YouTube
Menu

Sisi at Sea – nu på YouTube

Posted on august 14, 2026august 14, 2026 by Sidse

Timevis af underholdning ligger klar til dig

Sisi at sea har taget endnu et stort skridt ind i formidlingen af sejlereventyret. Du kan nu også følge med i bådlivets op og nedture i videoformat på plafomen Youtube.

En af de store fordele ved netop dette format er tiden – her er der faktisk mulighed for at udfolde oplevelser og historier i flere detaljer, og der ligger allerede mange timers underholdning klar til dig på YouTube.

Kanalens tre spor

Værft og bådarbejde

På Youtube kanalen kan du følge med i min og Victorys jagt mod det gode sejlerliv, og du kan blandt andet følge med i den virkelig store omgang kølrenovation, vi lavede på et værft i Gøteborg i efteråret 2025. Jeg havde på daværende tidspunkt orlov fra mit arbejde, og derfor fik jeg mulighed for selv at deltage i renoveringen. Jeg lærte virkelig meget i den proces og erfarede også, hvor hårdt det er at slibe hele skroget ned, når man beslutter sig for at starte forfra med primer og bundmaling. Sikke en omgang – men ej hvor blev hun fin. Og fremfor alt er det endelig slut med kølproblemer.

Rejsen mod nord

Da isvinteren fra 2026 endelig slap sit tag i Skandinavien, satte Victory og jeg endelig ud på eventyr efter de store reparationer. Vi sejlede mod nord, først op langs den svenske vestkyst, så ned langs den norske østkyst og om på vestkysten. Hver 14 dag kan I se et nyt afsnit af vores fantastiske tur – 1500 sømil på den norske kyst, med dybe fjorde, ensomme, vindblæste fyrtårnsøer, udhavne, firskevær og fantastisk ankerbugte i skærgården. Norges kyst bliver ved med at give, og hver ny udsigt lagrer sig i banken med minder.

Her finder du seneste afsnit af rejsen mod nord:

Victory og jeg har allerede være meget igennem sammen. Med en grundstødning og tre forskellige ophold på værft for at få lappet skaderne. Alt dette satte sig om en rimelig grundig nervøsitet i mig, og min sejlerselvtillid led et knæk. Men i dag er jeg et helt andet sted. Jeg bliver gradvist mere bekendt med min båd og efter 4 måneders sejlads, er jeg faktisk langt om længe nået til et sted, hvor jeg stoler på min båd. Jeg ved hvad den kan, og efterhånden også, hvad jeg kan. Turen op langs Norges kyst fortsætter i bider også i 2027. Sejladsen til alle de smukke steder er mundet ud i et helt nyt foredrag: Nabo mod nord, som du kan læse mere om her.

 NABO-MOD NORD

Her finder du første afsnit fra rejsen mod nord:

Trip down memory lane

Selvom det er Victory, der fylder hele min bådverden nu, så havde jeg en gang en lille klassisk svensk sejlbåd, en b31 ved navn Anori. Det var med Anori, at mit sejlereventyr startede, og vi sejlede båden Østersøen rundt og til Færøerne og retur. Her har vi oplevet den fantastisk skærgård og udfordrede sejladser, men også alt det, der følger med, når man gør noget for førstegang: Motorproblemer, anstrenge natsejladser og en autopilot der svigter. Heldigvis er jeg altid komme ud på den anden side, og jeg har opdaget, hvor stor udviklingen er ude på kanten af, det man kan.

Du kan se med og opleve eventyret i lyd og billeder i tre videoer på YouTube, her finder du den første:

Det er oplevelser med Anori, som jeg fortæller om i min bog og i foredraget For Meget og For Vildt og i samarbejde med Danske tursejler i foredraget Begynder-MOD, så hvis du har lyst til at høre mere, så kontakt mig endelig angående et foredrag – jeg lover dig nemlig, at jeg har mange flere historie, jeg kan fortæller, og måske har i også noget at bidrage med selv.

Du kan læse mere om alle tre foredrag her:

FOREDRAG

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sidse Birk Johannsen

Sejler, foredragsholder og forfatter

Blogs

  • august 17, 2026 by Sidse De smukkeste naturhavne jeg kender
  • august 14, 2026 by Sidse Sisi at Sea – nu på YouTube
  • august 13, 2026 by Sidse Foredrag: Begynder-MOD
  • august 12, 2026 by Sidse Foredrag: For Meget og For Vildt
  • august 11, 2026 by Sidse Foredrag: Nabo mod Nord

Om mig

Jeg hedder Sidse Birk Johannsen Jeg er bådmenneske, solosejler og rejseentusiast. Du kan følg med i min bådverden her og på SoMe på instagram profilen Sisi_atsea

Book et foredrag

Du er altid velkommen til at kontakte mig angående et foredrag. Jeg holder foredrag i kulturhuse, eventyrforeninger, bådklubber og privat. Foredraget kan altid tilpasses jeres behov.

https://www.instagram.com/sisi_atsea/

      ©2026 SISI AT SEA | Theme by SuperbThemes